NiviWarthoe Ernærings- og Træningsekspert, Personlig træner

Hos mig bliver du mødt af en sund og fornuftig holdning til træning og kost. Min grundlæggende holdning er, at du skal genfinde dit naturlige forhold til mad og træning og ikke leve et liv med restriktioner og forvirring. Min styrke er min høje grad af faglighed og erfaring samt den empati, der er nødvendig for at møde dig lige dér, hvor du er, uanset hvor i forløbet, du befinder dig. Og altid med et godt og smittende humør. Mit mål er at skabe en nem, overskuelig og implementerbar strategi til dig i din hverdag - og du vil blive overrasket over, hvor nemt det er at skabe de forandringer, som du altid har ønsket.